Mor er ikke vred, mor er…i chok!

Jeg troede, at jeg havde sådan en deal med kommunen, hvor jeg betalte en stor sjat af min indkomst til dem i form af skat i en 10-12 år, mod at de så kom med et pasningstilbud jeg havde lyst til at overlade mit barn i, når den tid kom. Det, de på Frederiksberg kalder “Pasningsgaranti”. Dermed kunne jeg med god samvittighed vende tilbage til arbejdet og blive ved med at betale den der skat vi snakkede om før.

Men det havde jeg åbenbart misforstået.

Vi modtog torsdag morgen et Pladstilbud – omend der ikke var meget tilbud over det. I min glade naivitet tænkte jeg, at det nok var en slags early bird tilbud om, at hvis jeg skulle være helt sikker på at få en plads pr 16/2-15 så var der her en plads. Og så ville jeg kunne sige tak, men nej tak, jeg prøver lige at se, om jeg ikke kan få en plads i en af de institutioner, jeg har ønsket, og hvor jeg står på venteliste.

Jeg har forsøgt at komme til at forstå systemet ved at læse på kommunens hjemmeside, men jeg forstod ikke en pind. Eller dvs jeg forstod det jo nok, jeg var bare overbevist om, at jeg tog fejl, for det var ikke ligefrem i overensstemmelse med den der deal Frederiksberg kommune og jeg havde indgået, og hvor jeg de sidste 12 år har overholdt min del af aftalen.

Man har 4 dage til at acceptere det såkaldte “tilbud”. Gør man ikke det, så flyttes ens Pasningsgarantidato 3 måneder frem. Jeg fik det skåret ud i pap da jeg ringede til pladsanvisningen (og her var det, at mor blev meget stille og chokeret i telefonen): tag imod “tilbuddet” eller find på en anden måde at få dit barn passet på i 3 måneder.

Ud over mit “tilbud” var der dog 5 andre institutioner med ledige pladser, mens jeg er nr 57 på ventelisten på min favoritinstitution, og det er så her kæden falder lidt af for mig.

For mig at se er det lidt af et forvaltningsmæssigt fail, hvis man har en række populære institutioner, som alle søger og en række som ingen søger. Efterspørgslen efter de forskellige institutioner burde jo være rimeligt jævnt fordelt. Ellers bør man som Børn- og Ungeforvaltning i kommunen nok kigge på, om de ikke-attraktive institutioner ligger et sted uden særligt mange børn eller hvad det er der gør institutionen ikke-attraktiv. Og så få placeret institutionerne hvor børnene er og få rettet op på de ting der gør, at forældre ikke vil have deres børn i de her institutioner

Umiddelbart tænker jeg, at det også er et kommunalt fail, hvis alt for mange bliver sure på pladsanvisningen. For mit vedkommende var dette møde med pladsanvisningen på Frederiksberg meget tæt på at resultere i et desperat impuls-hus-indkøb i en forstadskommune, hvor pladsanvisningen lod til at være lidt mere til at tale med. Jeg ved det ikke, men jeg tænker, at det vel ikke er i Frederiksberg kommunes interesse at drive arbejdende, skat-betalende børnefamilier ud af byen.