Craaaaaazy people

Jeg blev ret så forskrækket i går på en café, da jeg skævede til højre og i den anden ende af lokalet så en mand stirre på mig med undsluppet-fra-kolbøtte-fabrikken-ansigter og lyde. Virkeligt på galninge-måden. Og som i prutte– og blabrelyde.

Min umiddelbare reaktion på tosser er så åbenbart at vende mig væk og lade som om jeg ikke har set dem. Idet jeg vender hovedet kommer jeg i tanke om, at manden nok i virkeligheden ikke er tosset men bare er en rar børneglad type der prøvede at få Veronica til at grine, og det var jo faktisk ret sødt

Faktisk burde jeg snart have vænnet mig til den megen kontakt med fremmede mennesker, for der er en hel del der henvender sig til Veronica og dikker hende og smiler til hende. Men ganske ofte er det faktisk hende der tager kontakt til folk og nidstirrer dem til de opdager hende, og så sender hun dem charmer smilet. Og det virker. Men det kommer ind i mellem bag på hendes mor, at vi nu er blevet venner med en dame i flyet, en mand på apoteket (som også pludselig stod og lavede mærkelige ansigter til mig) og en yngre mand i køen i Fakta (som ellers ikke så ud til at være i markedet for babyer).

Folk er generelt virkelig søde når man har en baby i bæresele eller klapvogn, men man kan altså ikke længere selv vælge, hvornår man er den udadvendte type. Og man kan altså også komme til – fejlagtigt – at tro, at den er helt gal i hovedet på folk man møder

Advertisements
This entry was posted in Familie and tagged , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Craaaaaazy people

  1. Pingback: Sprogtræning | livet osv.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s