Et under

Jeg er blevet moster her i weekenden for første gang (det tætteste jeg er kommet på den titel er, da Mads’ nevø kaldte mig Onkel Cecilie. Giver god mening: Mads = Onkel Mads, Cecilie = Onkel Cecilie. Men jeg tror nu nok, at det blev rettet til bare Cecilie), og det mindede mig om vores snak med præsten før Veronica skulle døbes

Det er ikke fordi jeg er særligt religiøs (faktisk slet ikke), men derfor synes jeg jo alligevel, det er et under, når et barn kommer til verden. Alene det, at der skabes et liv ud af ingenting, og så det, at det er så helt med krop og personlighed og alligevel også så helt unikt. Det ér virkeligt et under!

Og så er det jo heller ikke uden betydning, at det bare er den mest nuttede, kære lille dreng jeg er blevet moster til

Advertisements
This entry was posted in Familie, Love, Nostalgi and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s