Jetlag

Vi blev heldigvis forskånet for jetlag på turen til San Francisco. Jeg var ellers lidt bekymret for, hvordan en 8 måneders baby ville klare en 11 timers flyvetur og 9 timers tidsforskel. Men det gik sådan, at Veronica fik sovet lidt på flyet og vi gik i seng da vi kom frem til hotellet (ved 22-23-tiden lokal tid) og så vågnede vi næste morgen som om intet var hændt

Men jeg skal da love for, at det var en anden sag at komme hjem (jeg har også altid syntes, det var værst at flyve østpå). Veronica vågner ved 3-4-tiden og er topfrisk, så hun ligger og dasker til sin far og hiver ham i håret og i næsen for at få ham til at vågne. Det behøver hun ikke gøre med mig. Jeg har nemlig ligget vågen siden ca midnat og er nu rimelig klar til at sove, endelig.

Mads har været så sød at tage Veronica med ind i stuen og lege fra 4 til 7, så jeg kunne sove, men så er de også nogle lidt trætte typer resten af dagen.

I nat tog det ca fra midnat til kl 1:30 at få Veronica til at sove igen. Hun sov så helt til kl 5 og faldt relativt hurtigt i søvn derefter. Det gjorde jeg dog ikke.

Bliver en fest med første arbejdsdag efter næsten 10 måneders barsel på knap 3,5 times søvn!